Dato

Genrer


Vælg en eller flere genrer

Viser 152 events mellem 29. apr. og 28. maj 2017

29 Apr Historisk

Rollespil for børn - "Fra Thor til Hvide Krist"

Lør. d. 29. april 2017, kl. 10.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Middelalderlandsbyen, Nybovej 11, Brøndby
I rollespillet "Fra Thor til Hvide Krist" møder du Stormanden Jarl, Vølven Gudrun og Vandremunken Erik. Lav urtete til Jarls syge søn. Træn sværdkamp, rist runer, kog suppe og støb smykker Rollespil "Fra Thor til Hvide Krist" i Middelalderlandsbyen Mød Stormanden Jarl, Vølven Gudrun, smeden Ødger og Vandremunkens lærling Erik. Lav urtete til Jarls syge søn. Træn sværdkamp, rist runer, kog suppe og støb fede smykker. Beslut i fællesskab om landsbyen fortsat være Asatro som i vikingetiden, eller om der skal bygges en kristen kirke til ære for den nye gud? Rollespillet begynder præcis kl. 10.00 med omklædning til middelaldertøj. Spillet er beregnet til børn i alderen 9-12 år. Voksne tilskuere er velkommen. Gratis kaffe, the og saftevand. Husk madpakker. Tilmelding nødvendig - maks. 50 rollespilsdeltagere
Vis kort
29 Apr Historisk

Ferskvandsmuseet åbner sæsonen - 29. april

Lør. d. 29. april 2017, kl. 11.
Siimtoften, Siimtoften, Ry
Ferskvandsmuseet åbner sæsonen med sang. 29. april kl. 11.00: Knudsøkoret synger ved åbningen af Ferskvandsmuseet. Den kommende sæson byder bl.a. på aktiviteter for børn, der holder sommerferie I juli måned arrangerer Ferskvandsmuseet sammen med Natur & Miljø ved Skanderborg Kommune en række ture med udgangspunkt i naturen og dyrelivet omkring Ry. Yderligere information kommer på Museum Skanderborgs hjemmeside senere på foråret.

Husk også, at Ferskvandsmuseets udstillinger om landskab, dyreliv, bådebyggeri og kulturhistorie i Søhøjlandet er et godt udgangspunkt for ture på Ry-egnen.

Ved åbningen d. 29. april kl. 11 byder museet udover korsang på en forfriskning - og alle er velkomne!
Vis kort
29 Apr Historisk

Slagelse besat og befriet

Lør. d. 29. april 2017, kl. 12-16.
Pris: (Entré: Voksne 30 kr. Studerende og pensionister 25 kr. Børn under 18 år gratis adgang.)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Slagelse Museum, Bredegade 11A, Slagelse
Vi gentager succesen fra sidste år og afholder igen 'Slagelse Museum - besat og befriet' lørdag den 29. april fra kl. 12-16. Tag med på en tidsrejse tilbage i tiden, hvor dagen vil starte med Danmarks besættelse den 9. april 1940. Dagen vil byde på mange forskellige børneaktiviteter og historiske spil. Her vil der blandt andet være mulighed for at hjælpe modstandsbevægelsen med at afkode tyskernes beskeder, tage del i deres sabotage eller hjælpe jøder på flugt til Sverige inden tyskerne finder dem. Dagen afsluttes med Danmarks befrielse og jubel i gaderne!
Vis kort
29 Apr Historisk

Fine fund fra Vingårdsgade udstilles

Tir. d. 25. til lør. d. 29. april 2017, kl. 10-17.
Pris: (Entré: Voksne 40. kr. Børn og unge under 18 år fri entré.)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Aalborg Historiske Museum, Algade 48, Aalborg
I en ny udstilling vises en række spændende fund fra udgravninger ved Budolfi Plads i Aalborg. Blandt de mest interessante fund er en række sjældne metalgenstande, heriblandt to sjældne pilgrimsmærker og en række spænder og pyntebeslag Arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum gør - med god hjælp fra en detektorbruger - i disse måneder mange spændende fund i forbindelse med Aalborg Kommunes gravearbejde ved Budolfi Plads.

I området lige inden for byens middelalderlige voldanlæg er der især fundet fine metalgenstande som spænder og pyntebeslag fra 13-1400-tallet.

Af særlig stor interesse er to meget sjældne og intakte pilgrimsmærker. Det ene forestiller Olav den Hellige og stammer fra Trondheim, det andet viser den Hellige Birgitta af Vadstena. Ud over de to intakte pilgrimsmærker, er der fundet fragmenter af fem andre. Pilgrimsmærker blev købt som souvenirs ved Europas mange valfartsmål i middelalderen. Mærkerne blev syet på tøjet, så andre kunne se, hvor man havde været.

Fra torsdag 16 februar 2017 kan man på Aalborg Historiske Museum se nogle af fundene udstilles og følge med i udgravningerne
Vis kort
30 Apr Historisk

Øm Kloster Museum: Sæsonåbning - 30. april

Søn. d. 30. april 2017, kl. 10.
Øm Kloster Museum, Munkevej 8, Emborg, Ry
Kl. 10.00: Øm Kloster Museum åbner for sæsonen og glæder sig til atter at få gæster. Besøg museet, ruinen og klosterhaven. Museet åbner kl. 10 og der vil være morgenkaffe og brød til de morgenfriske Sted: Øm Kloster Museum, Munkevej 8, Emborg, 8680 Ry
Vis kort
30 Apr Historisk

Fortidsmindedagen - Fredensborg

Søn. d. 30. april 2017, kl. 10-12.
Pris: (Fri entré)
På marken syd for Humlebækvej 2, Humlebækvej 2, Fredensborg
Åbent hus på en arkæologisk udgravning Besøg en igangværende arkæologisk udgravning hvor arkæologerne undersøger bebyggelse og tørvegrave som dateres til århundrederne efter Kristi fødsel
Vis kort
30 Apr Historisk

Valborgfejring

Søn. d. 30. april 2017, kl. 10-15.30.
Pris: (Entré: 120,- 60,-)
Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4, Ribe
Oplev en forårssøndag på vikingemarkedet i Ripa. Byen summer af liv, handlende fra mange lande mødes, og varer veksler hænder. Det er sidste markedsdag, og det er nu, de sidste køb skal gøres. Midt på eftermiddagen mødes alle for at fejre Valborg med optrin, musik og bål. Kom og vær med!
Vis kort
30 Apr Historisk

Fortidsmindedag: Skattejagt blandt skurke og forbrydere

Søn. d. 30. april 2017, kl. 11-15.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Roskilde Museum
Skt. Laurentii Kirkeruin, Stændertorvet, Roskilde
Vil du med på skattejagt? Højt oppe i kirketårnet på Stændertorvet, ligger to gamle fangeceller hvor forbrydere i gamle dage sad fanget! Dybt nede under jorden, i mørket, finder du små kringelkroge og massere af skeletter og grave! Sankt Laurentius tårn og kirkeruin er et godt sted, hvis man gerne vil gemme noget - en skat måske? Nogle siger, at en af fangerne engang brød ud og gemte noget kostbart. Men måske er det bare rygter!? Eller er det? Tag dig i agt, for jagten på skatten fører dig gennem en dyster fortælling om Roskilde - en om nattens mænd, skurke, forbrydere, fattige og syge. Vil du med på skattejagt?
Vis kort
30 Apr Historisk

Ringsted Radiomuseum sæsonåbning 2017

Søn. d. 30. april 2017, kl. 11-16.
Pris: (Entré: 50 kr. inkl. kaffe og kage)
Ringsted Radio Museum, Sct. Hansgade 34, Ringsted
I år har vi særudstillinger om: RADIO MERCUR 1958-1962, i samarbejde med DR-Museum og ARENA 1928-1978, fra Herofon via Arena og Rank til 3F. Udstillingen løber frem til 1. oktober Radio Mercur sendte reklamefinancieret pop- og rockradio fra et skib i Øresund i årene 1958 til 1962. Mercur blev en stor succes især blandt ungdommen, og piratradioen udfordrede dermed Danmarks Radios monopol.

Historien om Radio Mercur er nu blevet til en tv-serie på 10 afsnit, som vises på TV2 Charlie.
Radiomuseet har udlejet en masse apparater til serien, og har i samarbejde med DR-Museum opbygget både skibskahyt, studie og senderum for at give vores gæster et levende indtryk af, hvordan Radio Mercur fungerede.
Gæsterne får endda mulighed for at lave deres egen lille optagelse, som kort efter kan høres på en af museets mange radioer via en lille 'piratsender'.

ARENA
Mange danske familier har gennem 1960-erne lyttet til en ARENA radio eller købt det første farvefjernsyn fremstillet på Hede Nielsens Fabriker i Horsens.

I museets anden særudstilling kan gæsterne se et stort udvalg fra Hede Nielsens Fabrikkers produktion, både Herofon, ARENA, Rank Arena og 3F-Folke Fjernsyn Fabrikken. Radio og senere fjernsyn blev produceret i Horsens fra 1928 til 1979.

Få historien om en af Danmarks allerstørste radio- og tv-fabrikker, og kom ind og oplev en stue anno 1960 og lyt til, vel nok, Danmarks smukkeste Hi-Fi anlæg Arena T9000 fra 1968
Vis kort
30 Apr Historisk

Fortidsmindedag - mosevandring i jernalderen

Søn. d. 30. april 2017, kl. 13.
Pris: (Fri entré)
Rævemosen, Roldvej, Aars
Kom med på en smuk og spændende vandretur i de to naturskønne områder i Vesthimmerland, hvor der undervejs vil blive fortalt om de helt unikke jernalderfund, der her er gjort Denne dag går turen til de to kendte moser øst for Aars, Borremosen og Rævemosen, hvor arkæolog Kåre Gyldenløve fra Vesthimmerlands Museum vil fortælle om, hvordan jernalderenes bønder brugte moserne. Foruden Gundestrupkarret og de berømte moselig vil de nyeste udgravningsresultater i forbindelse med ringvejen omkring Aars også blive omtalt. Heriblandt udgravninger ved Roldvej og Fuglsang.

Husk fornuftigt fodtøj, da dagen byder på en længere gåtur.

Mødested: P-pladsen ved Rævemosen, Roldvej, 9600 Aars



Historier om Danmark
Vis kort
30 Apr Historisk

Fortidsmindedagen

Søn. d. 30. april 2017, kl. 13-14.30.
Pris: (Fri entré)
Smørkilde Bakke, Lyngevej 2, Hillerød
Masser af detektorfund og en forsvunden landsby I 2015 foretog Museum Nordsjælland omfattende forundersøgelser af marken syd for Smørkilde Bakke. I søgegrøfterne fremkom resterne af Landsbyen Egespur, som har rødder tilbage i den yngre jernalder. Sammen med landsbyen blev der fundet mønter, spænder og andet godt fra både jernalder, vikingetid og middelalder. Kom og hør om fundene og se detektorfolkene i arbejde.

Mødested: På marken øst for Lyngevej 2, 3400 Hillerød
Vis kort
30 Apr Historisk

Fængselsmuseet åbent

Søn. d. 30. april 2017, kl. 13-15.
Pris: (Fri entré)
Vridsløselille Statsfængsel, Fængselsvej 39, Albertslund
Besøg vores lille, men interessante museum om livet omkring det gamle fængsel før og nu.Tidl. ansatte er kustoder. Museet er på 2.sal i vestre forbygning.Facebook: Museet om Statsfængslet i Vridsløselille. N.B. Der er IKKE adgang til selve fængslet
Vis kort
30 Apr Historisk

Historier om Sydøstdanmark - Middelalderbyen Stege

Søn. d. 30. april 2017, kl. 14-15.
Pris: (Fri entré)
Empiregården, Museerne.dk, Storegade 75, Stege
Fortidsmindedagen fejres med en byvandring i middelalderbyen Stege Kom med på byvandring i Stege, hvor vi ser nærmere på middelalderbyen, som stadig er meget synlig i nutidens bybillede. Vi går ad de gamle gader, kigger på Mølleporten og byens velbevarede befæstning, hører om Stegeborg samt besøger kirken, som har nogle af Danmarks mærkeligste kalkmalerier! Vi slutter af i museets nye udstilling, som viser nogle af de spændende arkæologiske fund fra byen - deriblandt solidt tømmer fra Stegeborg
Vis kort
30 Apr Historisk

Søndagsdans på Spillemandsmuseet

Søn. d. 30. april 2017, kl. 14-17.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rebildhus, Rebildvej 25, Skørping
Hver søndag, hele året rundt, er der dans til Rebildspillemændene. Hver søndag eftermiddag spiller Rebild Spillemændene op til gammeldaws dans og folkedans i museets 1. sal fra kl. 14.00 - 17.00 Der spilles dansevenlig musik for såvel nybegyndere som for mere rutinerede dansere.

Mødested:
Museum Rebild, Rebildvej 25B, Rebild, 9520 Skørping.

Du kan altid se mere på hjemmesiden Museum Rebild
Vis kort
Download denne liste som pdf