Dato

Genrer


Vælg en eller flere genrer

Viser 392 events mellem 29. apr. og 28. maj 2017

29 Apr Billedkunst

Finissage på udstillingen 'ForVANDling'

Lør. d. 29. april 2017, kl. 10-15.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthal vARTe, Smedegade 35, Varde
Kom til finissage på udstillingen ForVANDling af Kunstnergruppe K5 bestående af Bodil Lisbeth Thomsen, Bente Lyhne og Lotte Holten Deres udstilling er blevet ændret undervejs, hvor flere nye værker er kommet til, så kom ind og se det færdige resultat.

Alle er velkomne!
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Kunstudstilling - fernisering

Lør. d. 29. april 2017, kl. 12-14.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den gamle skole, Bogøvej 3, Kirke Såby
Kunstneren Søren Andersen udstiller sine malerier i "Den gamle skole". Udstillingen kan ses i forbindelse med arrangementer i huset indtil lørdag den 27. maj
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Vestfyns Kunstguide 2017 -2018

Lør. d. 29. april 2017, kl. 13 -16.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Hjulmandshuset, Brovejen 384, Middelfart
57 billedkunstnere og kunsthåndværkere fra Vestfyn er repræsenteret. Et stort antal lokale annoncører, har støttet op omkring Kunstguiden med fine annoncer, som er med til at man kan udgive kunstguide i en flot kvalitet og et oplag på 10.000 eksemplarer Kunstguiden bliver delt gratis rundt i hele landet. Den bliver afsløret ved Hjulmandshuset, hvor man samtidig markerer åbning af sommerens udstillinger med en fællesudstilling med kunstværker udført af de Vestfynske Kunstnere, der udstiller i huset hen over sommeren.

Der er lagt op til fest og farver, musik af Søren og Frank på henholdsvis violin og harmonika. Margit og Sigurd står klar til at bager æbleskiver, efterhånden som de bliver spist, og der er masser af kaffe og fadøl
Vis kort
29 Apr Fernisering

Fernisering

Lør. d. 29. april 2017, kl. 13-15.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Galleri Guldgåsen, Algade 103 C, Vordingborg
Nye kunstnere i Galleri Guldgåsen: Ole Møbius, Præstø og Susanne Hegnsvang Mikkelsen, Gl. Kalvehave udstiller i Maj måned. Med fernisering lørdag den 29. april 2017 kl. 13:00 - 15:00
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Fernisering: Skuffens hemmelige liv: 591 børn udstiller

Lør. d. 29. april 2017, kl. 14-16.
SAK Kunstbygning, Vestergade 27-31, Svendborg
Vis kort
29 Apr Fernisering

Un + une

Lør. d. 29. april 2017, kl. 14-17.
Pris: (Fri entré)
Galleri Gl. Lejre, Orehøjvej 1 A, Lejre
Til denne fernisering i Galleri Gl. Lejre kan du møde to kunstnere, der ved skæbnens uberegnelighed er blevet ført sammen og har fundet sammenhæng i deres umiddelbare uforenelige forskelligheder. Som mand og kvinde, inde og ude, tigeren og mennesket UN + UNE - titlen stammer fra en film af den franske instruktør Claude Lelouch, som kunstnerne Uffe Stadil Christoffersen og Annette Hoff-Jessen har været optaget af i den sidste tid. Og det er netop filmenes gennemgående tema om det uforudsigelige skæbnemøde mellem to modsætninger, der har inspireret værkerne på udstillingen:

"Det gik op for os, at umiddelbart uforenelige forskelligheder til sidst kan vise sig ikke at være så komplementære som først antaget - og det gælder i mange af livets forhold, også i vores eget. Vores forskellige personligheder, vores forskellige maleriske universer, to verdener, som umiddelbart ikke har noget tilfældes, men som alligevel har hængt unægteligt sammen så længe."

- Uffe Stadil Christoffersen

Uffe Stadil Christoffersens signatur er den majestætiske farvestrålende tiger, der næsten hypnotiserer sin beskuer med sit fastholdende blik. Farverne er hans maleriers vigtigste udtryksmiddel, hvor stemningen og udtrykket skabes. Sindets vildskab og temperament udtrykt i tigerens forskelligfarvede øjne.

Annette Hoff-Jessens univers er det menneskelige ansigts mange masker, hvor et mylder af fabulerende fortællinger og myter udspringer. Følsomme billeder skabt af voldsomme penselstrøg med en næsten overvældende farveglæde og dynamik. Hovedværkerne på denne udstilling er tre store malerier af Odin, Freja og Kong Skjold, der er opsat på birkestammer udendørs på marken:

"Mytologien er så fuld af billeder, frodige og farverige, men den er ikke fortalt på en entydig og afsluttet måde - nærmere som stemninger, der viser frem imod livet i dag. At sammensmelte disse motiver med landskabet omkring et af Danmarks betydeligste kultsteder syntes oplagt."

- Annette Hoff-Jessen

Modsætninger mødes og skaber nye indtryk på denne udstilling i Galleri Gl. Lejre. To komplementære størrelser - to sider af samme sag, der alligevel aldrig kan fastholdes helt samtidig.

Han og hun. Inde og ude. Tiger og menneske.

_________________________________________________________________________________

Uffe Christoffersen (1947) og Annette Hoff-Jessen (1949) er begge uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Kunstnerne er ægtefæller og har været bosiddende i Frankrig siden 1990. Der hver især er repræsenteret hos henholdsvis bl.a. Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Randers Kunstmuseum og Trapholdt Kunstmuseum
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Auktion over van Goghs øre

Lør. d. 29. april 2017, kl. 14-24.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Baghold, Vesterfælledvej 7 A, o.g, København V
Udstilling, kunstauktion, bogudgivelse, oplæsning og koncert. Henrik S. Holck er auktionarius når værker af bl.a. den tyske kunstner Christoph Voll bortauktioneres. Koncerter om aftenen med bl.a. Eh Bau og Sunes Teké Det Poetiske Bureaus Forlag inviterer til udstilling, kunstauktion, bogudgivelse, oplæsning, koncert m.m. Det er et støttearrangement til fordel for både forlag og kunstnere, så kom frisk og fyld tegnedrengen op hjemmefra. Der er billige drikkevarer fra alm. pilsner til gin & tonics hele dagen. Forlag og optrædende deler indtægterne fra baren. Der vil også være mulighed for at købe forlagets udgivelser til særlig tilbudspris. Programmet ser således ud med forbehold for tilføjelser:

Kl. 14: Fernisering: Udstillingen præsenterer værker fra forlagets udgivelser gennem ti år og kunst af vores forfattere. Vi har endvidere den ære at præsentere 11 værker, pennetegninger og raderinger, af den tyske kunstner Christoph Voll (1897-1939) der arbejdede sammen med bl.a. Otto Dix. Derudover kan du se værker af Mark Tholander (illustrationer til Pushkin, Shakespeare, Rimbaud), Thomas Faber (illustrationer til Baudelaire), Henrik Monved (illustrationer til Lenore) og Michael Gregaard (Stjernejæger)

Kl. 15: Kunstauktion: Multikunstneren Henrik S. Holck er auktionarius når en række af de udstillede værker sælges til højeste bud.

Kl. 16: Oplæsning ved bl.a. Albert Hytteballe og en række øvrige forfattere kendt fra Det Poetiske Bureaus Forlag

Kl. 17: Bogudgivelse: Vi præsenterer udgivelse nr. 13 fra Ole Lillelunds hånd siden 2009, men denne gang er der tale om en genudgivelse. Det drejer sig om "Auktion over van Goghs øre" der oprindeligt udkom i privattryk i 1968. Bogen består af ca. 20 digte som Lillelund selv har snittet i linoleum.

Kl. 18: Koncert: Støjrock med Forår i Tarm (Per Elbke og Henrik Lind-Jensen)

Kl. 19.30: Koncert: Nørrebrobandet Eh Bau kendt fra bl.a. Bob What på Griffenfeldsgade spiller op.

Kl. 21: Koncert & bogudgivelse: I anledning af udgivelsen af "Codine & andre fortællinger" af den græsk-rumænske forfatter Panaït Istrati lægger Sunes Teke med Sune "Køter" Kølster vejen forbi og spiller et sæt græske hashrygersange, også kendt som Rembetiko, en genre der opstod i 20'erne da græske flygtninge fra Tyrkiet bragte nye impulser til musikscenen i Piræus. Der serveres ouzo og metaxa i rigelige mængder.

Og så er der DJ og drinks resten af aftenen!
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Foredrag: "Følelser. Tæt på og langt fra"

Lør. d. 29. april 2017, kl. 16.45.
Pris: (Entré: 95 kr/75 kr med årskort.)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, København Ø
FORSKNINGENS DØGN: FØLELSER. TÆT PÅ OG LANGT FRA Foredrag ved Den Hirschsprungske Samlings museumsinspektør Anna Schram Vejlby om følelser i guldalderens portrætkunst Hvordan aflæser man følelserne i et portræt, som er malet for 200 år siden? Var følelserne de samme dengang og blev de udtrykt på samme måde som i dag? Og hvilken rolle spillede følelsen for guldalderens mennesker? Disse spørgsmål er centrale i Anna Schram Vejlbys forskning i guldalderens portrætkunst, og det skal handle om netop følelser og kunst i dette foredrag.

Forskningens Døgn

Foredraget finder sted under Forskningens Døgn, som er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17 med over 600 events og mere end 75.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til festivallen. Læs mere her: http://forsk.dk/om-forskningens-dogn

Dørene åbner 16.30. Foredraget starter 16.45.

Billetter

Pris inklusiv vin: 95 kr.

Med årskort: 75 kr.

Ved køb af årskortbillet, skal årskort vises i indgangen.

Ved køb af årskortbillet skal årskort fremvises.

Køb billetter her
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Maleriudstilling

Ons. d. 26. til lør. d. 29. april 2017, kl. 10.
Pris: (Fri entré)
Tejn Borgerforening, Ndr. Strandvej 31, Allinge
Galleri "Kunst på Gulvet" udstiller malerier, keramik og træarbejde i Tejn Medborgerhus
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Subject to Change - Frederikshavn Kunstmuseum

Tir. d. 25. til lør. d. 29. april 2017, kl. 10-16.
Frederikshavn Kunstmuseum -og exlibrissamling, Parallelvej 14, Frederikshavn
SUBJECT TO CHANGE. Det er med stor glæder vi nu kan åbne Jacob Brostrups soloudstilling på Frederikshavn Kunstmuseum. Udstillingen åbnes lørdag den 11. marts kl. 14 af Borgmester Birgit Hansen På udstillingen vil man kunne opleve kunstnerens billedverden udført som en totalinstallation, hvor malerier og installationer vokser ud af naturen, netop som i kunstnerens værker.

Eller som udtrykt med kunstneren egne ord:

Goethe sagde om naturen: Vi er omgivet og omslynget af den, ude af stand til at træde ud af den, og ude af stand til at trænge længere ind i den. I malerierne til udstillingen i Frederikshavn har jeg undersøgt det kompleks, som jeg har levet med de seneste 4 år, hvor jeg bor en del af året i storbyen Barcelona og anden del i et skovområde i Danmark. I skoven oplever man de travle dyr og forandringen imellem årstiderne.

Man observere og opdager civilisationen i naturen og naturen i civilisationen. Eksempler er egernets indsamling af forråd, myrernes komplekse samfund og i byen Gaudis arkitektur, som spejler faunaen

Det handler om en cyklus af noget genkendeligt, sat i forhold til den evige og langsomme forvandling. I detaljen er der sket noget nyt, når det igen bliver forår og vegetationen spirer. Måske har evolutionens naturlige forædling gjort dette års spire lidt stærkere og modstandsdygtige over for kulden. Vi kan nok hverken se det eller måle det, men zoomer vi ud og måler over en årrække står det pludselig tydeligt frem, at vi lever i evig forandring. Vores kroppe opfatter det og vores intellekt prøver at ignorere det, så godt som det nu kan

Den psykiske indgriben fra ens omgivelser er umulig at ignorere, men meget inspirerende og helt sikkert interessant for mig at prøve at gengive.

Jacob Brostrup har de sidste år gennemgået en utrolig forandringsproces i sit arbejde, som en gengivelse og en indre forståelse af det komplekse forhold imellem naturen og det menneskeskabte.

Dette understreges yderligere i kontrasterne mellem den opbyggede natur på Frederikshavn Kunstmuseum og de arkitektoniske værker på udstillingen Subject to Change.

Exlibrisafdelingen viser værker af ægteparret Elena Hlodec og Marius Martenescu fra Frankrig.

Alle udstillinger kan ses til 29. april
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Landscape | Cityscape

Fre. d. 7. til lør. d. 29. april 2017, ons. 13-18; tor. 13-18; fre. 13-19; lør. 11-15.
Pris: (Fri entré)
Galleri Grundstof, Vestergade 62, Aarhus C
I udstillingen genopdager du sammen med fire foto- og videokunstnere vores kendte verden i et helt nyt perspektiv. De undersøger, hvordan vi påvirker og påvirkes af de by- og landskaber vi bevæger os rundt i Udstillingen er en hyldest til vores nysgerrighed. Den afprøver, hvordan vi finder og skaber nye rum, nye virkeligheder i den natur, det landskab og den by, der er omkring os. En afsøgning der i bund og grund er med til at forklare, perspektivere og udfolde de omgivelser og den virkelighed vi lever i.

Det er Lotte Agger, Maja Theodoraki, Anne-Marie Pedersen og Troels Heiredal, der i deres værker former nye virkeligheder for os.

De fire kunstnere guider os gennem fotografi og video til at se vores kendte verden i et anderledes perspektiv. Gennem perspektiver, materialer, collager og lys leger de med både deres egne og vores opfattelse af byrummet og landskabet. Ud af det umiddelbart kendte skaber de nogle andre perspektiver, landskaber og lokaliteter. Det bliver på en gang genkendeligt, men alligevel helt nyt.

Det gør de med hver deres - meget forskellige - kunstneriske greb og motivverden.

Maja Theodoraki arbejder med landskaber - især bjerge. I sit arbejde med billedvinkler og perspektiver fremhæver hun bjergformationernes individualitet og karakteristik, så man nærmest kan tale om portrætter.

Troels Heiredal har en meget sikker fornemmelse for byens linjer og arkitektoniske sammenhænge. Det er hans afsæt for at komponere nye byrum. Hans værker er dels fotobaserede skulpturer og dels byrum udfordret af farveskalaer og geometriske figurer.

Anne-Marie Pedersen viser video integreret i en rumlig installation. I hendes værk kombinerer hun video og farver i kombination med livet i Vestergade her og nu. I den sammenhæng oplever man samtidigt den velkendte Vestergade og gaden indlejret et helt nyt, levende byrum.

Lotte Agger arbejder helt anderledes med rummet. Hun arbejder med fotografiske collager, og peger ofte mod de daglige clash og brydninger, hvor perioder og kulturer mødes i modsætninger eller supplementer, som vi oftest overser.

Fernisering fredag den 7. april kl. 16.00 - 18.00.
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Aabenraa Artweek 2006-2015

Lør. d. 1. til lør. d. 29. april 2017, man-tir og tors-fre kl. 13-17.30. ons og lørdag: 10-14.
Pris: (Fri entré)
Aabenraa Kunsthandel, Ramsherred 44C, Aabenraa
Dokumentationsudstilling over de 5 Aabenraa Artweek, der har fundet sted i 2006, 2009, 2012, 2013 og 2015. Vi præsenterer også katalogerne for Aabenraa Artweek 2012, 2013 og 2015. Lørdag d. 1. april er det fra kl. 11
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Paintings and Drawings from now and then

Lør. d. 1. til lør. d. 29. april 2017, Ti til Fre kl. 14-17, lør kl. 11-14. søn og man lukket.
Pris: (Fri entré)
Lyngby Kunstforening, Jernbanepladsen 22, Kongens Lyngby
På Lyngby Kunstforenings udstilling i april præsenteres værker af billedkunstneren Alba Enstrøm. Han er medlem af kunstnergruppen Corner og har deltaget i Corner-udstillinger på Sophienholm i 2015, 2016 og 2017
Vis kort
29 Apr Billedkunst

Trine Boesen

Fre. d. 31. marts til lør. d. 29. april 2017
Galleri Kant, St. Kongensgade 3, baghuset, København K
New Paintings & Drawings
Vis kort
Download denne liste som pdf